Guide: Voksning af bryst og ryg til mænd

Guide: Voksning af bryst og ryg til mænd

Voksbehandlinger har længe set en stigning i popularitet, og den ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Det skyldes særligt alle de mange fordele, der er ved at vokse sig frem for et alternativ som den klassiske skraber. Mange anser typisk en voksbehandling som værende kun for kvinder – det, synes vi, er ærgerligt her hos Pearlwax. Mænd kan nemlig også sagtens få glæde af de mange fordele, der er ved voksbehandlinger.

Går du derfor som mand og har uønsket hårvækst på dit bryst, din ryg eller begge steder, er der ingen grund til ikke at prøve kræfter med en voksbehandling fra Pearlwax. Læs mere om, hvordan hårfjerning på bryst og ryg let kan klares med vores produkter, og hvorfor du bør overveje at prøve det af, i indlægget herunder.

Hvad er en voksbehandling?

En voksbehandling er en proces, hvor mange fjerner hårene fra roden ved hjælp af voks. Under en voksbehandling vil voksen klæbe sig til hårene, og når voksen så størkner, kan hårene kan rykkes ud ved roden. Voksbehandlinger er typisk associeret med kvinder, som ønsker at få fjernet deres hår på benene, under armene eller i ansigtet. I dag omhandler voksbehandlinger dog langt mere end det. 

Det er muligt at få voksbehandlinger på hele kroppen inklusive arme, ansigt og intime områder.  Som mand er det i stigende grad blevet populært at få fjernet uønsket hårvækst på ryggen og på brystet. Sammenlignet med den klassiske barbering holder en voksbehandling meget længere tid, og samtidig er der her mindre risiko for at få røde knopper, indgroede hår og generel irritation, når hårene skal vokse ud igen. Det skyldes nemlig, at hårene vokser ud tyndere og blødere efter en voksbehandling sammenlignet med at fjerne hårene ved barbering. 

Hvad er Pearlwax?

Der findes et hav af klinikker, som blandt andet tilbyder voksning af bryst og ryg til mænd. Desværre er det som regel meget dyrt at blive vokset på sådanne klinikker. Derfor vender flere og flere blikket mod voks i eget hjem.

Med Pearlwax kan du vokse hele kroppen trygt og bekvemt i dit eget hjem, og samtidig sparer du rigtig mange penge sammenlignet med klinikkernes priser. Pearlwax er desuden en mere smertefri løsning sammenlignet med mange andre vokstyper, fordi vi gennem kontinuerlig udvikling har formået at skabe et produkt til voksbehandling, som kun klæber sig til hårene og ikke også til huden. På den måde beskyttes huden, samtidig med at hårene fjernes effektivt ved roden, og denne kombination sætter vores kunder rigtig stor pris på. 

Sådan fungerer en voksbehandling med Pearlwax

En voksbehandling med Pearlwax er voksbehandling i eget hjem. Det giver dig mulighed for at klare voksbehandlingen i ro og mag. Det er dog også vigtigt, at du først får sat dig grundigt ind i, hvordan en voksbehandling med Pearlwax fungerer. Der er nemlig nogle ting, du må være opmærksom på både før under og efter din voksbehandling.

Før din voksbehandling

Inden du går i gang med din voksbehandling, er det vigtigt at klargøre huden. Det gøres bedst ved at exfoliere den 1-2 døgn før din planlagte voksbehandling. Når du exfolierer din hud med en mild scrub, fjerner du det øverste lag af døde hudceller. Det gør det langt lettere for voksen at klæbe sig fast til hårene. 

Skal du fjerne hår på ryggen, kan det af gode grunde være nødvendigt med hjælp udefra. Har du ikke en i nærheden, som kan exfoliere din ryg, kan du med fordel bruge et hampreb eller lignende sammen med en exfoliator eller en desinficerende sæbe. Giv eventuelt din hud en mild og fugtgivende creme herefter. Det er dog vigtigt, at du ikke bruger andet end en mild sæbe den dag, som din voksbehandling skal foregå. Huden skal være helt tør og ren for produkter, da det giver voksen de mest optimale forhold for at få fat i dine hår.

Under din voksbehandling

Når du modtager dit Pearlwax kit, kommer det sammen med en grundig vejledning til brug af voks. Den anbefaler vi altid, at du læser igennem. Alternativt kan du også læse vores vejledning til anvendelse her på siden. Dine hår er lettest at vokse, når de er omkring fem millimeter lange. 

Din ryg eller dit bryst er et stort område, derfor skal de vokses, ligesom man ville vokse sine ben. Det vil sige, at voksen skal påføres i et jævnt lag med hårenes groretning. Lad voksen tørre i omkring 30 sekunder, stræk huden ud, og riv så voksen af i én hurtig bevægelse. Voksen skal rives af mod hårenes groretning. Til områder, som er svære selv at nå, er det en rigtig god idé at få en anden til at hjælpe dig med at påføre voksen og efterfølgende rive den af, imens du holder huden stram. Det vil sikre dig det bedste resultat med hårfri hud, der er mindst muligt irriteret. 

Efter din voksbehandling

Når din voksbehandling er færdig, vil nogle opleve, at huden er mere eller mindre irriteret. Særligt de første gange du river hårene ud. Det er helt normalt, men betyder, at huden kræver lidt ekstra pleje. Brug gerne en mild olie til at fjerne eventuelle voksrester, og prøv vores milde Aloe Vera Gel, som beroliger huden efter voks. Derudover frarådes det, at du opholder dig i solen eller andre varme steder som fitness og svømmehal 24 timer efter din voksbehandling, da det kan give risiko for infektion eller yderligere irriteret hud.  

Fordele ved voksbehandling til mænd

Fordelen ved voksbehandling til mænd er de samme som fordelene ved voksbehandling til kvinder. De største fordele ved voksbehandling frem for den klassiske skraber er:

  • Fri for uønsket hårvækst i op til 4-6 uger

  • Billig metode til effektiv og (næsten) smertefri hårfjerning i eget hjem

  • Undgå indgroede hår og irriteret hud, når hårene vokser ud igen.

Første gang du bliver vokset, vil du måske ikke opdage de mange fordele. Det skyldes, at voksbehandlinger er en god vane eller en rutine, som du skal ind i først. 

Den første gang du bliver vokset, kan det godt gøre ondt. Det skyldes, at hårene ikke er vant til at blive rykket ud. Af samme årsag kan du ikke forvente, at dine hår bliver væk i 4-6 uger efter den første voks. Jo flere gange dine hår rykkes ud ved roden, jo færre hår kommer der frem, det tager længere tid, og de er tyndere. Derfor vil du opleve, at jo flere gange du vokser det samme område, jo mindre ondt gør det, jo lettere rykkes hårene ud, og jo længere tid kan der gå mellem dine voksbehandlinger.

At komme ind i en god voksrutine kræver tid og et drys tålmodighed, men vi lover dig, at du ikke kommer til at fortryde dit valg om voksbehandling på ryg og bryst.  

Prøv Pearlwax produkterne i dag, og bliv fri for uønsket hårvækst

Er du blevet interesseret i at prøve voksbehandling til mænd, anbefaler vi dig at starte med vores Pearlwax Startkit. Her får du nemlig alt, hvad du skal bruge: to poser voks, en Pearlwax heater og seks påføringspinde

Har du stadig brug for lidt mere information, kan du læse vores komplette guide til voksbehandling. Du er også meget velkommen til at sende os en mail på info@pearlwax.dk – så vil vi bestræbe os på at besvare eventuelle spørgsmål hurtigst muligt.