Vil du gerne være hårfri på benene? Så er voksning af ben vejen frem! Men forbinder du det også barbering med en sur pligt, der ikke giver de ønskede resultater? Så vink farvel til din skraber og byd i stedet velkommen til voksbehandling, der giver dig de blødeste og glatteste ben, som du altid har drømt om. Inden du kaster dig ud i voksning af ben derhjemme, er det dog en rigtig god idé at få styr på, hvordan det fungerer.
Du skal nemlig ikke blot have styr på, hvordan du udfører en voksbehandling, men derimod også vide, hvordan du skal forberede dig op til voksning af ben, og hvordan du skal behandle dine ben efter endt voksbehandling. Med den viden kan du nemlig opnå det bedste og mest holdbare resultat.
I dette indlæg guider vi dig til voksning af ben derhjemme. Hvad end voksning af ben er nyt for dig, eller du allerede har prøvet at få vokset dine ben i en skønhedssalon, kan du med garanti drage nytte af dette indlæg.
Vi kommer blandt andet ind på:
- hvad fordelene ved voksning af ben derhjemme er
- hvor længe voksning af ben holder
- hvordan du let og billigt kan vokse dine ben derhjemme
- og hvad du skal være opmærksom på før og efter.
Hvad er voksning af ben?
Når sommeren melder sin ankomst, kalder garderoben også på kjoler, shorts, nederdele og badetøj, hvilket får flere kvinder til at gribe ud efter skraberen. Vil du dog gerne have hårfrie og silkebløde ben hele sommeren, bør du overveje at skifte skraberen ud med voksbehandling i stedet. Desværre er voksbehandlinger hos skønhedssaloner ekstremt dyre, men heldigvis kan du selv tage dig af voksbehandlingen derhjemme.
Voksbehandlinger af ben er både mere skånsomt og mindre tidskrævende end at fjerne hår med en skraber. Ved voksning af dine ben bliver hårene nemlig fjernet fra roden, hvorimod de ved barbering blot bliver skåret over med barberklingen og fjernet fra hudens overflade. Det betyder, at du allerede efter få dage vil se og mærke hår, der gror ud igen. Dette vil du ikke opleve ved voksning af ben.
Fordele ved voksning af ben derhjemme
Der er mange fordele ved voksbehandlinger derhjemme, og har du endnu ikke prøvet en voksbehandling af dine ben endnu, vil du sandsynligvis blive utroligt overrasket over de positive effekter – både æstetisk og økonomisk. Med voksbehandlinger kan du først og fremmest spare din hud for meget slid, da det er en langt mere skånsom behandling end de traditionelle barberinger med en skraber.
Når du barberer dine ben med en skraber, skal du nemlig typisk barbere dig oftere for at vedligeholde resultatet, hvilket slider på huden. Derudover kan du også undgå små irritationsknopper, indgroede hår og skægpest, hvilket ofte bliver forbundet med almindelig barbering.
Voksning af ben efterlader også huden hårfri i længere tid og lader hårene vokse ud finere, blødere og lysere. Bliver du ved med at vokse dine ben kontinuerligt, kan det faktisk også føre til, at hårene slet ikke vokser ud igen. Hvor skønt ville det ikke lige være?
Sidst, men ikke mindst, så er voksning af ben derhjemme naturligvis en langt billigere metode til langtidsholdbar hårfjerning. Betaler du altså allerede for dyre voksbehandlinger ude i byen, kan der være mange penge at spare ved at flytte behandlingerne hjem.
Voksning af ben – hvor længe holder det?
Da du ved en voksbehandling af dine ben fjerner hårene ved roden, kan du forvente, at behandlingen holder 4-6 uger. Der går dermed 4-6 uger, før hårene på benene er groet ud og har nået fuld længde. I begyndelsen vil nogle opleve, at de blot få uger efter voksning af ben kan se og mærke hår på benene.
Det betyder dog ikke, at voksbehandlingen ikke er effektiv. Det skyldes i stedet, at hårene på benene ikke har samme vækstcyklus. Hårene, nogle kan se og mærke i ugerne umiddelbart efter en voksbehandling på benene (1-3 uger), er dem, som har ligget lige op til hudens overflade ved voksbehandlingen. Der er altså tale om hår, der ikke kom med i første voksbehandling.
Derfor kan du med fordel vokse dine ben omkring hver 3. uge i begyndelsen, indtil dine hår på benene får helt samme vækstcyklus. Lige så snart de rammer den samme cyklus, vil de fremadrettede voksbehandlinger nemlig holde 4-6 uger.
Sådan kommer du i gang med voksning af ben derhjemme
Det kan måske godt virke som et smertefuldt og tidskrævende projekt at skulle i gang med voksning af benene derhjemme, men det behøver det ikke være. Det kræver blot den rette forberedelse, teknik og efterbehandling.
Selvom en voksbehandling af dine ben i begyndelsen vil tage lidt længere tid og være forbundet med en lille smule smerte, vil du hurtigt få taget på det efter et par behandlinger. De månedlige voksbehandlinger af dine ben vil pludselig føles som en leg, og du vil med garanti glemme alt om din skraber. Vi deler 3 trin til vellykket og perfekt voksning af ben derhjemme.
Forberedelse er alfa og omega
Der er et par ting, du skal gøre, inden du kaster dig ud i voksning af dine ben, hvis du ønsker at opnå det bedst mulige resultat. Først og fremmest skal du lade dine hår på benene være omkring 3-5 mm lange, så voksen kan klæbe ordentligt til dine hår. Hvis ikke dine hår er lange nok, kan voksen nemlig ikke få ordentligt fat.
Det er også en rigtig god idé at eksfoliere, før du vokser dine ben. Det kan du f.eks. gøre med en bodyscrub dagen før eller samme dag. Vi anbefaler dog, du gør det 24-48 timer før, da du ellers risikerer at irritere huden mere end højst nødvendigt. Eksfolierer du huden lige før en voksbehandling, risikerer du også, at olien fra bodyscrubben lægger sig rundt om hårene, så voksen ikke kan få fat.
Når du er klar til at påbegynde voksbehandlingen af dine ben, skal du først vaske området med skånsom sæbe og vand og herefter lade det tørre helt. Du skal hverken benytte olie, creme, toner eller desinficerende sprit inden behandlingen, da det påvirker voksens virkning og får huden til at lukke porerne omkring hårene.
Brug den rette teknik
Når du skal i gang med en voksbehandling derhjemme, er det vigtigt, du tager dig god tid. Vi anbefaler, du afsætter 1-2 timer til voksning af ben, alt efter hvor grundig du er. Barbering med en skraber kan fikses hurtigt, men voksbehandlinger kræver mere tid. Til gengæld bliver resultatet også derefter.
Skal du vokse for allerførste gang med vores Pearlwax Startkit, bør du læse instruktionerne grundigt igennem, før du går i gang. I instruktionerne fremgår det nemlig, hvordan du forbereder din voks og benytter den.
Vi er nu nået til selve voksteknikken, som i begyndelsen kan være lidt tricky. Det er vigtigt, du sørger for at smører voksen med hårene for herefter at lade den størkne i omkring 30 sekunder. Når voksen er størknet, holder du huden omkring det voksede område helt stram med den ene hånd, mens den anden hånd hiver voksen af i én hurtig og glidende bevægelse mod hårenes groretning.
Plej huden efter endt behandling
Når du er færdig med voksning af dine ben, bør du fjerne eventuelle rester med varmt vand eller olie. Huden på benene vil efter en voksbehandling være mere sart end normalt, og derfor kan det være en fordel at efterbehandle din hud med en beroligende aloe vera gel eller en olie uden parfume.
Er det første gang, du giver dine ben en voksbehandling, kan din hud blive mere irriteret, eftersom dine hårsække sidder meget dybt efter første behandling. Her vil en beroligende og kølende aloe vera gel især gøre underværker.