Har du kedelige hårstrå, der stikker ud af næsen, og som tager alt opmærksomheden? Hvis det er noget, der generer dig, kan du overveje at få dem fjernet. Der findes heldigvis forskellige metoder, du kan benytte til formålet.
Voks er en af de effektive metoder, der hjælper dig med at få bugt med næsehårene i en ruf. Men hvordan bruger du voks til hårfjerning i næsen? Det guider vi dig igennem i dette indlæg. Du får alle de gode fif til, hvordan du bruger voks til næsehårene. Læs med her, og bliv guidet igennem hele processen.
Vil du have næsehårene under kontrol? Prøv voks til næsehårene
Der er mange, der har et lidt presset forhold til næsehår. Mange vælger derfor også at fjerne dem på den ene eller den anden måde. Har du ikke prøvet at bruge voks til fjerning af næsehår, er det helt sikkert et forsøg værd. Der er nemlig mange fordele ved denne metode, som vi starter med at præsentere dig for.
En effektiv metode med et langvarigt resultat
Voks er generelt kendt som en af de mest effektive behandlinger, når det kommer til hårfjerning. Du kender sikkert til voksbehandling af ben og voksning af bikinilinjen, men det er faktisk også gældende, når du benytter voks til fjerning af næsehår. Når du benytter den varme voks til næsehårene, klistrer voksen sig fast om hårene. Når hårene fjernes, er det hårstrået og hele roden, der følger med.
Ved at fjerne håret med roden går der betydeligt længere tid, før hårene vokser ud igen. Typisk vil der gå 3-4 uger, før der er behov for en voksning af næsehårene igen.
Få bugt med næsehårene lynhurtigt
Når du fjerner hår i næsen med voks, går det lynhurtigt. Det behøver ikke tage meget mere end et par minutter. Det er derfor ikke noget, du skal afsætte en masse tid til.
Ingen risiko for at skære sig
En anden fordel ved voks er, at der ikke er risiko for at skære sig i næseborene. Ved andre metoder end voks kan der være risiko for, at man skærer sig eller får nappet sig selv i huden inde i næsen. Lige i øjeblikket kan det gøre afsindig ondt, og ikke nok med det kan det også gøre ondt i flere dage efterfølgende. Det er heldigvis noget, du slipper for med voks til næsehårene.
Gør det derhjemme, når det passer dig
Der er mange klinikker, der tilbyder dyre voksbehandlinger til hår i næsen. Du behøver dog langt fra at skulle punge ud ved de dyre steder. Du kan sagtens vokse næsehår hjemme, og lige når det passer dig. Du får derfor en fleksibel metode, hvor det er dig, der styrer tempo og hyppighed.
Få blødere og finere hår med voks til næsehårene
Når du benytter voks og fjerner næsehårene helt nede ved roden, vil de nye hår, der vokser ud, være meget finere i strukturen. Derudover vil de være blødere. På sigt vil det derfor føles, som om at der er færre hår i næsen, der skal fjernes, når du benytter voks til fjerning af næsehår.
Bagsiden af medaljen – en smule ubehageligt, men du vænner dig til det
Der er en enkelt ulempe ved at benytte voks til hårene i næsen. Det kan være en smule ubehageligt de første par gange, du gør det. Men frygt ej. Du vænner dig nemlig hurtigt til det.
Derudover bliver smerten minimeret, når de nye hår, der vokser ud, er blødere og finere. Du kan også trøste dig med, at når du fjerner hår i næsen med voks, er det en forholdsvis hurtig proces, og smerten er meget kortvarig.
Kom nemt og effektivt næsehårene til livs med Pearlwax
Sådan bruger du voks til hårfjerning i næsen
Nu har vi fået de mange fordele ved at benytte voks til hårfjerning i næsen på plads. Lad os kigge lidt nærmere på, hvordan du bærer dig ad, når du skal benytte voks til næsehår hjemme. Du får her en guide til, hvordan du bruger voks til hårfjerning i næsen. Vi har taget udgangspunkt i vores egne produkter, hvor du får en komplet gennemgang af, hvordan du gør.
- Find din heater frem, og tilføj en passende mængde voksperler.
- Tænd for heateren, og skru op på maksimum, således voksperlerne hurtigt smelter.
- Når perlerne er smeltet helt, skruer du ned for din heater, således den står på omkring 40-50 º C. Denne proces sikrer, at voksen køler en smule ned og når den rette arbejdstemperatur.
- Voksen skal have en temperatur på 40-50º C. Du kan evt. teste det på din håndryg. Det skal føles varmt, men ikke sådan, at det giver en brændende fornemmelse.
- Når voksen har nået den optimale temperatur, finder du dine pearlwax nose sticks frem.
- Dyb enden af en vatpind eller ispind ned i massen, og placér den i et af næseborene.
- Lad voksen sidde i næseboret 60-90 sekunder, eller indtil voksen er tør.
- Når voksen er tør, hiver du nose sticks ud af næsen i ét hurtigt ryk.
- Tillykke! Du har nu fjernet hår i næsen med voks. Har du taget ét næsebor ad gangen, gentager du step 6-8 til det andet næsebor.
Det er forholdsvis let at gå til, når du vil bruge voks til næsehårene. Det er derfor bare med at komme i gang.
Se vores komplette Pearlwax startkit
Før og efter du bruger voks til næsehårene
Når du bruger voks til næsehårene, er det en god idé at forberede dine næsebor inden. Sørg for, at du får renset næsen godt inden. Er der for meget snot eller for mange bussemænd, har voksen svært ved at sætte sig ordentligt fast om hårene, og du vil ikke få det ønskede resultat. Start derfor med en god rensning af næseborene.
Bruger du varmt vand, kan det også være med til at åbne porerne og gøre det mere medgørligt at fjerne næsehår med voks.
Når du har brugt voks til næsehårene, er det også en god idé at rense næseborene efterfølgende. Der kan sidde en smule rester af voksen, som er en god idé at få fjernet.
Findes der alternativer til voksning af næsehår?
Voksning af næsehår er blot én af mange metoder. Der findes også alternativer. Der er for eksempel deciderede næsetrimmere, der udelukkende bruges til at fjerne hår i næsen. Denne metode er også effektiv og kan nemt bruges.
Du skal dog være forberedt på, at du skal hive næsetrimmeren frem forholdsvis ofte, hvis du skal holde hårene i skak. Det kan sagtens være et par gange om ugen, der er behov for at bruge den.
Derudover er der en risiko for, at du kommer til at nappe dig selv i huden med den. Den er selvfølgelig udstyret med sikkerhedsforanstaltninger. Vinklen kan dog snyde lidt nogle gange.
Et andet alternativ er, at du benytter en saks, hvilket selvfølgelig er den billigste løsning. Der er dog nogle ulemper ved denne metode. Det er meget svært at komme til i næseborene, og du vil derfor ofte ikke få hele hårstrået med, når du klipper. Det skal derfor gøres rimelig ofte.
Derudover er det svært at se, hvor du navigerer rundt i næseboret, når du bruger en saks. Der er derfor en stor risiko for, at du kommer til at klippe dig i næsen – hvilket ikke overraskende gør ufattelig ondt.
Vink farvel til hår i næsen med Pearlwax.
Hvorfor har vi hår i næsen?
Er du udstyret med en del hårstrå i næsen, er det helt normalt, hvis du har overvejet, hvorfor vi overhovedet har hår i næsen. Det er der dog en ganske særlig grund til. Næsehårene fungerer som en barriere i næsen. De skal sikre, at der ikke kommer bakterier og andre farlige ting med ned i lungerne sammen med luften, vi indånder gennem næsen.
Man kan også se hårene i næsen som et filter, der opfanger bakterier, virus, støv, pollen og lignende. Der er derfor en fysiologisk grund til, at vi har hår i næsen.
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for hårene i næsen, når de bliver alt for synlige. Både mænd og kvinder har hår i næsen, men der er en tendens til, at mænd har flere og tydeligere hår, og at de vokser mere.
Skal man fjerne sine hår i næsen?
Der er intet krav om, at du fjerner hårene i næsen. Tværtimod er det faktisk bedst at lade hårene blive, således de beskytter dig bedst muligt. Er det noget, der generer dig, og føler du, det går ud over din selvtillid, er det dog sagtens noget, du kan fjerne. Det er blot vigtigt, at du griber det rigtigt an.
Du må ikke fjerne alle hårene i næsen, da du ellers vil fjerne hele det filter, der egentlig er der for at beskytte dig. Du kan dog sagtens fjerne de synlige hår, der er at se ved næseborene. Lad derfor næsehårene, der sidder længere oppe i næsen blive, således du får den nødvendige beskyttelse.
Bruger du for eksempel voks til at fjerne næsehårene, skal vatpinden eller ispinden med voks kun placeres lige i åbningen af næseborene. På den måde får du bugt med næsehårene, men du beholder stadig de vigtige hår længere oppe i næsen.