Hvis du har overvejet hårfjerning med voks, har du sikkert fundet ud af at der findes flere forskellige typer. De mest brugte former for voks er blød og hård voks. Men hvad er forskellen på de to, og hvad er bedst? Det undersøger vi i dette indlæg.
Først og fremmest kigger man på om voksen skal varmes op og hvordan den fjernes. Voksning er en af de mest populære hårfjerningsmetoder og målet er at rive hårene op med roden og giver hårfri hud i flere uger.
Voks indeholder harpiks og kan ikke opløses i vand. Det betyder at du skal bruge en voksfjerner eller en olie til at fjerne de sidste rester af voksen efter behandlingen.
Blød voks
Denne type er også kendt som strips, fordi man altid skal bruge strips til at fjerne voksen igen. Blød voks bliver påført i et tyndt lag på huden i retning med hårene og bliver taget af igen i en hurtig bevægelse imod hårene.
At det bliver revet hurtigt af, refererer til selve handlingen og ikke hvor lang tid voksen sidder på huden.
Normalt skal ens hår være omkring 1 centimer for produktet kan få ordentligt fat i hårene. Efter huden er rengjort kan man påføre et lille lag pudder, som hjælper med at suge fugt og skaber et beskyttende lag på huden.
Mange saloner og forbrugere bruger blødt voks og kvaliteten svinger meget. Heldigvis, kan alle købe de samme professionelle produkter som mange saloner bruger uden en licens.
Forskellige former for blød voks
Opvarmet
Denne slags får man i en skål. Det bliver blødgjort i en voksvarmer. Denne form for blød voks er nem at påføre og gør huden og hårene en smule blødere.
Det anbefales at bruge en voksvarmer da det er nemmere at kontrollere temperaturen.
Kold
Denne slags voks tager man direkte fra skålen og påføre huden. Selvom det lyder nemt, kan det være svært at påføre voksen i et jævnt og tyndt lag. Mange finder kold voks mere smertefuld sammenlignet med den opvarmede og efterlader hår tilbage.
Strips
Her sidder voksen allerede på en strip. De er nemme at bruge og man skal ikke bekymre sig om at få for meget eller for lidt voks på. Alt efter hvor meget hår du skal fjerne, kan stripsen bruges mere end en gang.
Det anbefales altid at ”opvarme” stripsen inden brug ved at gnide dem mellem hænderne, det gør det nærmere for voksen at klæbe fast.
Hård voks
Denne form for voks er også kendt som voksen man bruger uden strips. Denne voks er altid opvarmet (oftest til en højere temperatur end den bløde voks) og kan aldrig bruges kold. Det anbefales at smøre lidt olie på efter man har renset huden.
Hård voks påføres i et tykkere lag og i retning med hårene.
Når den størkner klæber den til hårene og bliver til et fast stykke man rive af. Voksen skal hives af i modsatte retning af hårene. Hårene skal være omkring 5 mm for optimal effekt.
Vi anbefaler denne type voks, da den er langt nemmere at påføre og fordi man ikke har behov for strips. Tilmed kan denne slags voks bruges alle steder på kroppen.