Drømmer du også om at kunne hoppe i en bikini på stranden, i svømmehallen, eller hvor det måtte være, uden nogen former for bekymring om din hårvækst down there? Det er faktisk slet ikke urealistisk. En voksbehandling af bikinilinjen med Pearlwax er den løsning, der sikrer dig drømmeresultatet.
I dette blogindlæg har vi lavet en guide til, hvordan du vokser din bikinilinje og opnår et hårfrit og silkeblødt resultat. Derudover får du uundværlige tips og tricks til, hvordan du plejer din nyvoksede bikinilinje.
Ja tak, lad mig se Pearlwax' Produkter
Hvad er bikinilinje?
Bikinilinjen befinder sig i det intime område. Det vil være det område, der er lige uden for kanten af din bikiniunderdel. Der er altså hovedsageligt fokus på området ved lysken. Du behøver ikke nødvendigvis at hoppe i en bikini for at finde ud af, hvor din bikinilinje er. Ofte kan du også se det, når du har et par almindelige trusser på.
Det er forskellige fra person til person, hvor meget hår, der er i bikinilinjen. For nogle vil der nærmest ikke være noget, da håret er centreret andre steder i det intime område. For andre vil der være fordelt hår på hele venusbjerget, som er det trekantede område imellem lysken.
Hvordan får man en pæn bikinilinje?
Mange kvinder drømmer om en flot bikinilinje, hvor det er nemt at hoppe i bikinien uden nogen kvaler eller overvejelser. Der er flere måder, du kan fjerne håret i bikinilinjen på. Det kan være alt fra at bruge en skraber, epilator, laser eller voks.
Hver metode har sine fordele og ulemper. Vil du helt bekymringsfrit kunne hoppe i en bikini, når solen titter frem, kan det være en fordel at gå uden om skraberen. Det er typisk meget få dage, du kan holde hårene i skak, før du skal svinge i skraberen igen. Derudover er der en vis risiko for snitsår.
Vil du have et mere vedvarende resultat til en overkommelig pris, er voks til bikinilinjen den perfekte måde at sikre et silkeblødt resultat. Ved at bruge voks til hårfjerning i bikinilinjen kan du gå to til fire uger, før der er behov for at vokse igen. Det kan nærmest være hele din sommerferie, hvor du kan hoppe i bikinien, lige når det passer dig, uden nogen bekymring for synlig hårvækst i bikinilinjen.
Vind kampen over indgroede hår i bikinilinjen
Indgroede hår er desværre ofte en kedelig fætter at stifte bekendtskab med. De opstår typisk i bikinilinjen. Det er dog et problem, der opstår oftere ved barbering end ved voksning. Du mindsker derfor forekomsten af indgroede hår i bikinilinjen ved at lægge skraberen på hylden og prøve kræfter med voks i stedet for.
Derudover har vi samlet lidt ekstra tips til at få bugt med indgroede hår i bikinilinjen:
- Eksfolier huden regelmæssigt.
- Undgå trusser med en kraftig syning placeret i bikinilinjen.
- Minimér brugen af de helt stramme jeans – selvom det måske kan være svært.
Undgå røde knopper i bikinilinjen med en voksbehandling
Røde knopper efter hårfjerning i bikinilinjen er vildt frustrerende, når du lige har brugt tid og kræfter på at blive tip top klar til at hoppe i bikinien. Der er dog en løsning, hvor du minimerer risikoen for at skulle stifte bekendtskab med de kedelig, røde knopper.
Igen er hårfjerning i bikinilinjen med voks en ideel metode til at undgå røde knopper i bikinilinjen. Da der ikke er noget barberblad indblandet i processen, mindsker du irritationen af huden. Derudover kan der på en skraber være forholdsvis mange bakterier samlet – især hvis den er brugt flere gang – hvilket du undgår, når du benytter voks i bikinilinjen i stedet for.
Selvom du benytter voks i bikinilinjen, kan det yderligere være en fordel at:
- Være ekstra påpasselig med hygiejnen i området efter voksbehandlingen
- Give ekstra pleje til bikinilinjen
- Benytte bomuldstrusser de første par dage efter voksbehandlingen.
Sådan vokser du bikinilinjen
Er du en af de mange kvinder, der hungrer efter en flot bikinilinje? Vi har gjort det nemt for dig ved at sammensætte en guide til, hvordan du selv foretager en bikinilinjevoksning derhjemme.
Vi har opdelt det i fem simple trin, der sikrer dig et bragende, flot resultat, der gør dig mere end klar til at hoppe i bikinien – uden bekymringer for uønsket hår i bikinilinjen.
1. Gør din hud fit for fight til voksbehandling
Når du vil vokse din bikinilinje selv, er det vigtigt, at du forbereder huden, inden du går i gang. En eksfoliering af området dagen inden fjerner døde hudceller. Lige inden du skal i gang, er det en fordel at starte med et varmt bad. Det åbner porerne op og gør det nemmere at fjerne hårene.
2. Gør voksen klar
Du skal nu varme voksen op til en optimal temperatur. Benytter du perlevarmeren fra Pearlwax, starter du med at skrue op på max, indtil perlerne er smeltet helt. Derefter skruer du ned til medium og venter i fem til ti minutter, så voksen ikke er for varm at bruge.
3. Fordel voksen på det ønskede område
Nu er du klar til at få bugt med hårene. Benyt en påføringspind til at fordele voksen på det ønskede område. Det er en fordel at starte med et lille område i bikinilinjen ad gangen. Når du påfører voksen, kan du med fordel benytte cirkulære bevægelser – lidt som hvis du brugte en kniv til at smøre smør på et stykke brød.
4. Klar, parat – hiv!
Når du har påført voks i bikinilinjen på et mindre område, skal du vente et øjeblik, indtil voksen er tør. Når den er tør, skal du hive mod hårenes groretning. På den måde får du det hele med. Brug den ene hånd til at hive i voksen, mens den anden strammer huden i området ud. Det sparer dig noget af ubehaget.
5. Plej, plej, plej
Når du er færdig og står tilbage med en glat og silkeblød bikinilinje, er det en god idé at give huden ekstra pleje. Det er med til at fremskynde helingen og mindske rødmen og irriteret hud. Du kan med fordel benytte Aloe Vera Gel til at pleje din bikinilinje med.