Efterårsudsalg - Spar 50%

Sådan bruger du Pearlwax™

Step 1

Klargøring

Tænd for din heater, skru op på højeste temperatur og hæld voksperlerne i. Vent til du kan se og mærke, at perlerne er helt smeltede i heateren. Skru herefter ned for temperaturen på din heater, så den står et sted mellem max og medium og lad voksen stå i yderligere 5-10 minutter. Du kan med fordel røre rundt i voksen undervejs. Når du skal påføre voksen, er det afgørende for resultatet, at den har den rette temperatur. Du kan tjekke voksens temperatur ved forsigtigt at påføre en smule på din håndryg.

Step 2

Behandling

Brug de medfølgende påføringspinde til at påføre voksen. Vi anbefaler, at voksen påføres langs hårets groretning. Vent ca. 30 sekunder eller indtil voksen er fuldkommen størknet. Når voksen er størknet, riv så voksen af i én hurtig og ensformig bevægelse. Voksen rives af mod hårets groretning, imens huden omkring holdes stram af din anden hånd.

Step 3

Efterbehandling

Du kan med fordel efterbehandle din hud med en god fugtighedscreme eller en beroligende creme, som f.eks. Aloe Vera Gel. Er du førstegangsbruger af Pearlwax™, er det normalt, at din hud bliver irriteret, da dine hårsække sidder meget dybt ved første behandling. Her kan en Aloe Vera Gel hjælpe.

Tips & Tricks

Temperatur

Det absolut vigtigste kriterium for en vellykket voksbehandling er at finde den rigtige temperatur. Den rigtige arbejdstemperatur ligger omkring 50-55 °C. Denne temperatur finder du ved først at varme voksperlerne op på din heaters maxtemperatur for derefter at skrue ned for temperaturen, så den står ca. midt imellem max og medium. Lad voksen stå på denne temperatur i 5-10 minutter, før du påfører den. Hvis voksen ikke er varm nok, vil den lægge sig oven på hårene, istedet for at tage fat omkring hårene. Oplever du, at voksen ikke får alle hårene med, så er det i 9 ud af 10 tilfælde fordi, voksen ikke er varm nok. Sørg dog altid for, at voksen ikke er så varm, at du brænder dig!

Rengøring

Det er ikke nødvendigt at rengøre heateren efter brug hver gang. Har du voks i overskud, kan dette sagtens varmes op næste gang, du skal bruge Pearlwax™, og derfor kan du altså blot lade det overskydende voks blive i heateren og varme den op igen næste gang, du skal bruge den. Dog anbefaler vi, at du efter 2-3 gange rengør heateren. Dette kan gøres med varmt vand, mild sprit og en blød børste. For at undgå bakterier, anbefaler vi i øvrigt, at du har låg på heateren under opvarmning, nedkøling og opbevaring.

Guide til voksbehandling
hjemme hos dig selv

Voksning af ben

Voksning af bikinilinjen

Voksning af arme og under arme

Voksning i ansigtet

Voksning af ryg og bryst til mænd

Voksning af intim områder

Om produktet

Pearlwax™ er specielt udviklet således, at voksen i modsætning til blød voks ikke klæber til huden, men i stedet kun til hårene. Dette resulterer i et flottere og mere holdbart resultat, og du sparer desuden din hud for megen slid. Derudover fjerner Pearlwax™ dine hår ved roden, hvilket sikrer en længere hårfri periode.

Pearlwax™ kan bruges af alle hudtyper, da voksen er skånsom mod huden. Det betyder, at du med Pearlwax™ undgår små irritationsknopper, skægpest og indgroede hår, som er at forvente med almindelig barbering.

Jo flere gange du vokser, jo færre hår vokser ud igen, og jo finere bliver hårene. Med Pearlwax™ kan du nyde din bløde, glatte hud i op til fire uger, hvor du efter barbering mærker hårstubbe efter få dage.

Perlevoks er et relativt nyt fænomen, som er blevet populært verden over på grund af spredningen af budskabet via sociale medier, og der er en grund til, at det nye hårfjerningsredskab er et hit – prøv det selv!

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lange skal hårene være for optimal effekt?

Dine hår skal helst være minimum 3-5 mm lange for at opnå den ønskede effekt af voksbehandlingen. Jo længere de er, jo lettere har voksen ved at klæbe fast.

Medfølger der påføringspinde?

Ja! Der medfølger altid 3 påføringspinde pr. pose, du bestiller. Påføringspindene er ligeligt fordelt mellem vores 3 forskellige størrelser: Stor, mellem og lille.

Hvor mange behandlinger er der til i en pose?

Til mindre områder som armhuler og ansigt, er der til flere behandlinger i én pose - ved voksning af større områder som f.eks. ben, er der til ca. én behandling.

Hvilke betalingsmetoder kan jeg betale med?

Du kan betale med kredit- og debitkort (Mastercard, Visa og Visa-Dankort), MobilePay, Viabill og PayPal.

Hvad er jeres leveringstid?

Vi leverer på 24-48 timer i hele Danmark. Vi sender med track & trace, så du kan følge din pakke hele vejen.

Hvad mener I med tilfredshedsgaranti?

Det er meget simpelt! Er du ikke glad for produktet, kan du sende dine produkter tilbage og få dine penge retur - også selvom du har taget det i brug. Bemærk at tilfredshedsgarantien dækker op til 2 åbnede poser. !

Er der forskel på farverne?

Nej, den eneste forskel er duften - og selvfølgelig farverne. Alle perler har den samme funktion og effektivitet.

Hvor lang tid holder en voksbehandling?

Ved en voksbehandling med Pearlwax™ fjernes hårene ved roden, og derfor holder behandlingen typisk i 4-6 uger, før håret igen er groet ud og har nået fuld længde. I starten kan nogle opleve, at de få uger efter en voksbehandling kan mærke eller se hår i det område, der er blevet vokset. Dette skyldes, at alle hår ikke har samme vækstcyklus, og hårene, du kan se i ugerne umiddelbart efter voksbehandlingen (1-3 uger), har ligget lige op til hudens overflade ved voksbehandlingen. Derfor kan du med fordel blive vokset ca. hver 3. uge i starten, så dine hår får samme vækstcyklus. Således vil der med tiden typisk gå 4-6 uger, før hårene igen er groet ud.

Hvor varm skal voksen være?

Voksens temperatur er altafgørende for resultatet af din voksbehandling. Den optimale arbejdstemperatur er ca. 50-55 °C . Denne temperatur finder du ved først at varme voksperlerne op på din heaters maxtemperatur for derefter at skrue ned for temperaturen, så den står ca. midt imellem max og medium. Lad voksen stå på denne temperatur i 5-10 minutter, før du påfører den. Hvis voksen ikke er varm nok, vil den lægge sig oven på hårene, i stedet for at tage fat omkring hårene. Oplever du, at voksen ikke får alle hårene med, så er det i 9 ud af 10 tilfælde fordi, voksen ikke er varm nok. Sørg dog altid for, at voksen ikke er så varm, at du brænder dig!

Hvordan rengører jeg min Pearlwax™ Heater?

1) Hæld voksen ud
Hæld det overskydende smeltede voks i skraldespanden imens den stadig er flydende. Få så meget ud som muligt.

2) Skyl din skål
Skyl skålen ren under varm vand (ikke kogende). Brug en blid børste eller svamp til at fjerne det voks der sidder godt fast. Skulle der stadig være noget tilbage kan du bruge husholdningssprit til at fjerne det sidste.

3) Gør skålen klar til næste behandling
Det er vigtigt at skålen er tør og ren for evt. vand eller sprit når du er færdig med rengøringen. Husk at hygiejnen skal være i top så du undgår diverse skader ved din næste behandling.

Du behøver ikke at rengøre din perlevarmer hver gang, du har brugt den. Du kan nøjes med at rengøre den hver 2. eller 3. gang. Har du overskydende voks tilbage i perlevarmeren, kan du blot lade det ligge og bruge det næste gang, du vokser.

Køb nu
Copyright © 2017-2019 Pearlwax™