6 råd til en fantastisk voksbehandling derhjemme

04. April 2018

Sådan vokser du dine ben hjemmefra som en professionel

 

6 råd der giver dig den blødeste og glatteste voksbehandling som du altid har drømt om.

 

Der er ikke længe til at det bliver varmt nok til kjoler og shorts eller måske badetøj. Du bør derfor overveje at skifte til voks i stedet for barbering.

 

Voksbehandling gør ikke kun at hårene vokser ud tyndere, men kan også føre til at hårene slet ikke vokser ud igen, altså aldrig igen. Lyder det ikke dejligt!?

 

Men at få det gjort i en salon er utroligt dyrt. Og at gøre det der hjemme, altså rive hårene ud med rødderne, er ret skræmmende.

 

Eller er det? Vi har fornyligt talt med Pernille Petersen som er hårfjerningsekspert og kosmetolog. Hun har mange års erfaring inden for området og ved en ting eller to om at mestre den rigtige teknik.

 

Læs videre og få alle detaljerne med om hvordan du får de bedste resultater derhjemme, plus nogle insider tips. Barbering er bare så meget sidste år.

 

1. Vent ikke til du ligner en trold

 

Du tøver måske med at komme i gang med voksbehandlingen fordi dine hår ikke er lange nok til at voksen kan få ordentligt fat.

 

Men det er ikke nødvendigt at vente så lang tid længere, da nyudviklet voks kan klæbe til dine hår, når de bare er 3-5 mm lange!

 

Teknologien i dag har ændret voksens effektivitet og tillader folk at fjerne deres hår med sådan en kort længde. Det er ikke lang tid siden man måtte gå rundt med behårede ben og armhuler. I dag er 5 mm ingenting.

 

2. Forbered din hud korrekt

 

For at få de bedste resultater, er det vigtigt at exfoliere før du vokser. Men gør det 24 til 48 timer før, ellers risikere du forøget irritation. Brug en scrub for at slippe af med laget af dødt hud – det vil hjælpe voksen med at klæbe bedre fast til hårene.

 

Er du bekymret for smerte eller at din hud reagere på voksen? Hvis du har sensitiv hud eller allergi, kan du tage en antihistamin eller Ipren omkring 30 minutter før du vokser. Brug IKKE is til at lamme huden inden. Selvom det måske lyder som en god idé at fryse huden, vil det gøre at huden trækker sig sammen omkring hårsækkene og gør det sværere at rive hårene ud, siger Pernille.

 

Når du er klar, skal du vaske området med en skånsom sæbe og vand, lad det tørre helt. Brug ikke creme eller olie inden du vokser, da det vil påvirke voksens virkning. Brug ikke en toner eller desinficerende sprit, det vil få huden til at lukke porerne omkring hårene.

 

3. Voks på det rigtige tidspunkt

 

Sikr dig at du ikke har travlt – voksning er en proces, det er ikke noget man bare lige kan gøre på 10 minutter. Siger Pernille. Du bliver nødt til at sætte tid af til det, en time er passende til en ordentlig behandling.

 

Voks ikke når du er stresset. Har du en vigtig deadline, jobsamtale, eksamen eller sågar menstruation? Så vent. Når du er stresset, nervøs eller anspændt eller har din menstruation, bliver smerten forøget kraftigt, da nerveenderne er mere følsomme, siger Pernille.

 

Sikr dig også at rummet du vokser i er lunt. ”Du vil have huden til at slappe helt af” siger Pernille. ”Jo mere afslappet din hud er, jo nemmere kommer hårene ud”.

 


4. Voks på den rigtige måde

 

Okay, er du klar til at gøre det? Det første du skal gøre er at læse de vedlagte instruktioner der hører med PearlWax sættet. Der forklares der nærmere om hvordan du forbereder voksen og heateren. Du vil helst arbejde med et område af gangen, hvorfor forklarer vi lidt længere nede.

 

Smør voksen på med hårene, lad voksen tørre.

 

Hold huden stram med en hånd, og med den anden, river du voksen af mod hårene. Hiv voksen af langs og ikke væk fra huden, så tæt på huden som muligt. Tænk ikke for meget over det, inden du river voksen af, det bliver det ikke nemmere af. ”det bliver faktisk mere smertefuldt af det”, siger Pernille. ”Baret tag en dyb indånding og gør det”. Det er en proces, så tag det med ro!

 

Efter du har revet voksen af, skal du holde hånden på området for at nedtone smerten.

 

Hvis du vokser et lidt kompliceret område som under armene, så få en ven til at hjælpe. Du har brug for begge hænder, en til at holde huden stram, og en til at hive voksen af. Siger Pernille. Voks ikke et område hvor du ikke kan bruge begge hænder.

 

Stol på mig, hun har ret. Jeg vidste det ikke og lærte det på den hårde måde. Jeg voksede mine armhuler alene, og det var virkelig smertefuldt! Det gik fint imens jeg voksede, men natten og dagene efter, gjorde det virkelig ondt. Mine armhuler var virkelig ømme. Næste gang ringer jeg i hvert fald efter hjælp.

 

5. Giv din hud kærlighed efter behandlingen

 

Det virkelig vigtigt at du giver din hud noget beroligende efter voksningen. ”Jeg anbefaler altid olie” siger Pernille. ”Olie har evnen til at nedsætte irritation og rødmen næsten med det samme. Olie er også godt til at fjerne voksrester fra huden.”

 

Ingen olie derhjemme? Intet problem. Prøv noget beroligende Aloe Vera creme. Det fjerner ikke voksrester, men de vil forsvinde af sig selv. Tag det ikke af med fingrene, der er ingen grund til at irritere huden yderligere.

 

Hvis din hud er meget rød eller øm, (eller måske bløder lidt?), er det ikke normalt – det er resultatet af forkert voksning og mangel på hjælp (f.eks. hvis din hud ikke er blevet holdt stram). En anden ting jeg har lært på den hårde måde. Tag den med ro og lad din hud hele.

 

Undgå altid solarium eller solbadning og varme, fugtige miljøer såsom spabade og swimmingpools efter behandling for at minimere risikoen for en infektion.


6. Vedligehold dit resultat 

 

Vi har alle sammen hørt om eller oplevet på egen krop, de berygtede indgroede hår der kommer efter hårfjerning. Får at undgå dem, skal du blive ved med at exfoliere og fugte regelmæssigt for at undgå et lag af dødt hud.

 

Når du begynder på at vokse, skal du holde dig til en fast plan. Hår gror oftest ud igen efter fire eller seks uger. Hvis du voksede efter seks uger sidst, skal du ikke vente otte uger med at gøre det igen.

 

Hvad gør du hvis du har fået et last-minute tilbud på en ferie – og du er fristet til at bruge en anden hårfjerningsmetode? Så lad være. Nøglen til gode resultater med voksning er at blive ved med at vokse. Voks ikke den ene uge og barber dig den næste, og voks derefter igen, og brug så hårfjerningscreme derefter. Du bliver nødt til at være konsekvent, hvis du virkelig vil have det bedste resultat.

 

Konklusion

 

Hvis du tager dig tid til at øve den rigtige teknik, er voksning vildt nemt, effektivt og en billig måde at fjerne hår på derhjemme. Prøv det!